OM KRISER

BARE JEG KUNNE BLIVE MIG SELV IGEN!

De færreste mennesker oplever et livsforløb uden kriser. Der sker ting, som ligger uden for vores kontrol og på tidspunkter, som passer os rigtigt dårligt. Hverdagen kan på et øjeblik forandres helt, og svære følelser får med et slag overtaget i dagligdagen. De fleste ønsker at "det går væk", og at blive "sig selv" igen hurtigst muligt.

Kriser kan udløses af mange forskellige situationer, både ydre hændelser og mere eksistentielle temaer. Også gamle tab kan poppe op i forbindelse med nye hændelser.
Nogle almindelige reaktioner er fx
  • angst
  • handlingslammelse
  • manglende tro på sig selv og på fremtiden
  • nedtrykthed
  • en følelse af at have mistet sit fundament
Det er hårdt arbejde at være i krise, og mange oplever en overrumplende utilstrækkelighed i forhold til almindelige daglige gøremål og arbejdsopgaver. Når det er svært at klare det vante, kan man blive nedtrykt og miste troen på egne ressourcer og kompetencer.

Fremtiden virker usikker, og det bliver svært og uoverskueligt at træffe valg og beslutninger. Også ens nærmeste kan blive påvirkede, og det kan være vanskeligt for dem at vide, hvordan de skal støtte.
Kriser kan også rumme en mulighed for forandringer, som man ikke uden krisen ville have opdaget eller grebet.

Krisen kan blive et vendepunkt: en mulighed for på nogle områder at træffe nye valg, som er i overensstemmelse med den person, man "er" og de ønsker man har til sit liv.

- Nana Storm, Ellen Hansen, Anne Mogensen

AKUT TID

Vi søger at imødekomme dit behov for en hurtig tid - eller for at få flere aftaler med korte intervaller, hvis du skulle have brug for dette.

Send mail eller ring til os, hvis du er interesseret i en samtale

Nana Storm,
mail@nanastorm.dk
Tlf:: 28 92 77 39

Ellen Hansen,
mail@ellenhansen.dk
Tlf.: 20 98 78 79

Anne Mogensen,
mail@annemogensen.dk
Tlf.: 35 26 38 34

HJÆLP TIL KRISER

Mange har glæde af professionel hjælp i forbindelse med en krise.

På Ereste har vi mange års erfaringermed krisearbejde.

Vi har forståelse for de følelser og vanskeligheder der er forbundet med at være i krise og vi kan understøtte processen med at komme godt videre