PRÆSTATIONSPROBLEMER

JEG KAN, JEG VIL - MEN JEG TØR IKKE!

Præstationsangst hænger typisk sammen med tanker om ikke at være god nok i egne eller andres øjne. Disse tanker kan medføre at man prøver at leve op til meget høje krav og normer - at man bliver perfektionistisk, og har svært ved at være "sig selv" og at være afslappet sammen med andre.

At undgå skaber flere problemer

Man kan blive så bange for at blive afsløret i en fejl eller en dumhed, at man afholder sig fra aktiviteter, som man har lyst til eller som er stationer på vejen frem mod de mål, man har sat sig. Undgåelsen kan skabe problemer både i arbejdslivet og det sociale liv.

Undgåelse kan både handle om "små" situationer og om større ting, som de fleste vil have det svært med. Eksempler på hvad man undgår,kan være:
  • At telefonere til en anden
  • At deltage i en fest
  • At udføre en arbejdsopgave, som man ikke føler sig 100 % sikker i
  • At sige sin mening
  • At holde et oplæg om et fagligt emne indenfor eget kompetenceområde

På længere sigt er undgåelsesstrategien medvirkende til, at man kommer til at føle sig endnu mere utilstrækkelig og uduelig. Der er derfor mange gode grunde til at "vende kajakken", og angribe problemet på en anden måde.
Nogle har brug for eller ønsker at gøre brug af professionel hjælp i processen med at komme i gang med at turde.

På Ereste har vi gode erfaringer gennem mange år medat hjælpe mennesker videre, der oplever præstationsangst. Vi tilbyder foruden individuelle samtaler også gruppeforløb fx træningsgrupper for mennesker med turde-tale-angst.
- Nana Storm, Ellen Hansen, Anne Mogensen

TRÆNING FORUD FOR OPLÆG EL. EKSAMEN

Vi kan hjælpe og støtte i forhold til specifikke opgaver fx træning af en præsentation, træning forud for eksamen o.lign.
Hvis du tænker for længe på det næste skridt, kommer du til at tilbringe livet på et ben.

- Kinesisk ordsprog

TURDE-TALE-GRUPPE

I et gruppeforløb møder du andre, der kender til at have præstationsproblemer.

I gruppen arbejder vi med

- træning i at holde oplæg og udtrykke sig
- at give og få feed-back
- at få en mere realistisk opfattelse af egne ressourcer og kompetencer