Depression, tristhed, nedtrykthed kan gøre det svært at overskue det man skal klare i sit daglige liv - arbejde, uddannelse, sin familie, kontakt med andre mennesker.
 
Depression kan komme pludselig, opleves som et sammenbrud, måske som reaktion på et tab. Det kan komme gradvist således at man næsten glemmer at det kan være anderledes.

Karakteristiske symptomer er:

• Træthed og energiløshed
• Følelser af værdiløshed og skyld
• Søvnløshed, ændret spisemønster
• Koncentrationsbesvær og ubeslutsomhed
• Tanker om selvmord

Når man er deprimeret, trækker man sig typisk ind i sig selv med sin smerte fordi man ikke har energi til at beskæftige sig med den ydre verden. Det betyder at flere ting lettere kommer til at gå galt for én. Ting der skal gøres, får man ikke gjort, man glemmer aftaler, begår fejl som man ikke plejer at begå. Dette bidrager til endnu mere skyldfølelse og selvfordømmelse, hvilket medfører endnu mere følelse af håbløshed. Man er kommet ind i en negativ cirkel.

Det er vigtigt, at man på et tidligt tidspunkt får brudt dette nedadgående mønster, og ofte har man brug for hjælp til det. Man kan prøve at tale med venner og familie som ofte vil være søde og hjælpsomme. Dette kan være en uvurderlig hjælp, men det kan også bidrage til skyldfølelse, fordi man ikke kan bruge de velmente gode råd man får. Den deprimerede vil ofte også være bange for at belaste andre mennesker.

Man kan tale med sin læge, som ofte vil foreslå medicin, og det kan i mange tilfælde hjælpe. Men livsomstændigheder som har været med til at forårsage depression gør medicin jo ikke noget ved, derfor er samtaleterapi en vigtig del af depressionsbehandling. Den deprimerede vil også ofte opleve at han/hun har brug for mere end medicin: at blive lyttet til og være sammen med et menneske som kan udholde at høre om smerten og som kan give én håb.

Behandling af depression må tage udgangspunkt der hvor personen er og må tilrettelægges ud fra den måde depressionen har fat i den enkelte person.