Jeg tilbyder supervision til

• Socialrådgivere i sagsbehandlings-, konsulent- og rådgivningsfunktioner og i behandlingsarbejde.
  
• Pædagogiske personale på institutioner og opholdssteder og i eksterne funktioner
• Medarbejdere på uddannelsesområdet med rådgivende og vejledende funktioner i forhold til studerende, fx studievejledere
• Andre interesserede

Når man i sit professionelle liv arbejder med andre mennesker, står man overfor særlige krav på det følelsesmæssige og det refleksive plan. Man indgår i relationer, hvor man løbende påvirker og påvirkes i samværet og i kommunikationen med andre. For at kunne tilbyde den rette hjælp til de mennesker, man arbejder med, forudsætter det at man forholder sig til og bevidstgør sig om sin egen rolle og sine metoder. Supervision kan skabe rammen om denne proces.

Supervision kan både være en ramme for at skabe afklaring, og for udvikling af nye ideer, og kan være medvirkende til at skærpe fokus.Man kan både få opbakning og anerkendelse - men også udfordring, når der er brug for det.

Supervision kan være et tiltrængt åndehul i en travl hverdag. Et rum for refleksion og fordybelse, hvor der både er mulighed for at drøfte problemstillinger, tvivl og dilemmaer, men også for at kigge på det, der fungerer godt. De gode historier giver os viden om, hvad der virker, og om hvad vi som professionelle bliver i stand til, når noget lykkes. Hvilke ressourcer vi gør brug af, og på hvilken måde.
Supervision er også en metode til at modvirke stress og udbrændthed.

Supervisionen kan være medvirkende til at skabe

• udvikling af de personlige ressourcer, der udfordres i det professionelle liv
• afklaring og udvikling af egen professionelle rolle
• udvikling af faglig identitet        
• udvikling af samarbejde

Den største inspirationskilde i mit arbejde som supervisor, er narrativ supervision.
Supervisionen tager altid udgangspunkt i de faglige problemstillinger, som supervisanden er optaget af, men bevæger sig i spændingsfeltet mellem de professionelle faglige dilemmaer og de personlige historier. Det betyder, at ikke alene det faglige tema er i fokus, men også supervisandens relation til temaet. Det vil sige, at den professionelle identitet funderes i forhold til supervisandens intentioner, færdigheder og tidligere personlige og professionelle erfaringer.

I den narrative terapi er udgangspunktet , at vi hele tiden skaber historier, om det vi ser og oplever, og om os selv. Historierne får betydning for vores måde at forholde os på og er med til at bestemme hvilke handlemuligheder, vi har. Andre historier med andre nuancer er derfor med til at skabe andre muligheder for handling.

Den narrative supervision er min hovedinspirationskilde, men jeg benytter mig også af tænkning og metoder fra andre tilgange, særligt systemisk supervision.  I den systemiske supervision tænker man i relationer, helheder og sammenhænge. Tankegangen er cirkulær, alt er forbundet med hinanden og påvirker hinanden gensidigt, hvorfor et fænomen kun vil kunne forstås i den kontekst det indgår i.

Mit udgangspunkt er, at der ikke findes én sand historie om virkeligheden og om den "rigtige" måde at forholde sig på, som vi skal finde frem til. En hvilken som helst forståelse af virkeligheden, er én fortolkning blandt mange mulige. Derfor er det vigtigt at inddrage mange aspekter og folde problematikker ud for at blive klogere.

Jeg lægger vægt på skabelsen af et trygt forum på baggrund af en klar kontekst,  hvor hver enkelt deltagers rolle er tydeligt defineret. Jeg holder af supervision som en dynamisk proces, hvor hver enkelts bidrag gives betydning, og hvor metoden tilpasses de aktuelle behov.

Jeg opfatter ikke supervision som en metode til at løse problemer, men en metode til at skabe bevægelse omkring opfattelsen af og indstillingen til problemet, så nye muligheder for at agere i det der er vanskeligt opstår.