Mange studerende oplever at være stressede i perioder af deres studietid. For nogle er det nært forbundet med eksamenstiden.
At være studerende stiller store krav til planlægning af tiden.
Mange har ud over et krævende studie også et studiejob at passe ved siden af. Hertil kommer så de almindelige daglige prakiske gøremål, familieliv, venner, kærester, fritidsinteresser m.m.
 
At starte på en ny uddannelse er krævende både fagligt og personligt. Man kan blive i tvivl om uddannelsen nu er den rigtige, om de faglige krav er for store/for små, det kan være vanskeligt at finde sig tilpas socialt osv. Det er almindeligt at det tager noget tid at blive fortrolig med kravene til læsning, opgaveskrivning og med eksamensformen.

Der er forskellige måder at reagere på 
Når vi som mennesker stilles overfor krav og forventninger, vi ikke er sikre på vi kan indfri, kan der være forskellige måder at håndtere det på. Nogen har tendens til at skyde uoverskuelige arbejdsopgaver foran sig, og forsøger at undgå at komme i berøring med dem, før det er absolut nødvendigt. Det betyder dog ikke, at man ”holder fri” så længe man udskyder, da man hele tiden har en lurende dårlig samvittighed over ikke at komme i gang. Når man endelig kommer igang, er tidspresset meget stort.
Andre "bilder sig ind", at de går i gang med opgaverne, men finder hele tiden på andre ting der trænger til at blive ordnet. De såkaldte overspringshandlinger medfører at kocentrationen brydes igen og igen, så der aldrig bliver ro til fordybelse.
Andre igen fordyber sig i opgaverne, men på en sådan måde, at de ikke kan slippe dem igen. De er nødt til konstant at forholde sig til de opgaver der nu ligger, hvilket medfører, at man overlæser og har vanskeligt ved at give sig selv fri.

Når forpligtelserne fylder det hele
Alt dette fører til situationer, som giver god mulighed for udvikling af stress. Der er aldrig tid til at beskæftige sig med andre værdifulde ting. De nedprioriteres, fordi man føler, man er nødt til at bruge al sin tid på studiet. Det betyder at muligheden for at ”lade op” indskrænkes. Desuden opstår nye muligheder for dårlig samvittighed over alt det, man ikke magter og ikke gør godt nok. Der er ikke tid til at nyde, men kun til at yde. Efterhånden kan man begynde at opleve livet som én lang endeløs række af forpligtelser. Det kan føre til følelsen af indre tomhed.

Når ambitionerne er for høje
Et andet forhold, der skaber stress for mange studerende, er et ambitionsniveau der ligger urealistisk højt i forhold til det, man kan præstere. Dvs. at det aldrig lykkes at indfri forventningerne til sig selv. Skulle det endelig lykkes, er man hurtigt klar med nye krav, så man ikke når at høste frugterne(ros, anerkendelse, følelsen af tilfredshed) af sin gode indsats.

- Nana Storm, Ellen Hansen, Anne Mogensen