Problemer som præstationsangst, stress, perfektionisme o.lign. kan gribe forstyrrende ind på forskellige områder af livet. På studiet kan det vise sig ved at besværliggøre eller måske ligefrem forhindre læsning, opgaveskrivning, at bestå eksamener, at have et velfungerende socialt liv etc.

I mange tilfælde er det ikke så meget der skal til, for at igangsætte en proces der bryder med de mønstre, der fungerer dårligt, og til gengæld skabe mere fokus på og forstærke det, der fungerer godt.

Jeg anvender ofte hypnose i behandlingen af stress og angst, da det har vist sig at være en effektiv metode til hurtigere at nå de resultater der ønskes.

Perioder på uddannelsen kan være ekstremt presset. Tiden er knap. Aflevering af skriftlige opgaver og eksamener er placeret med korte intervaller og falder ofte oveni hinanden – i nogle tilfælde samtidig med undervisning i nyt pensum. Mængden af læsestof er stor.

Alt sammen kræver det et klart overblik, en god disponeringsevne, prioritering og evne til fravalg af læsestof, hvis man ikke skal knække nakken. Der er et konstant præstationskrav og en fortløbende og kontant afregning i form af karakterer.Samtidig kræver det balance på en knivsæg mellem studiet, som stiller krav man gerne vil indfri på den ene side, og det øvrige liv – relationer til familie, venner, kærester, fritidsinteresser, studiejob m.m. på den anden side.

Under sådanne betingelser er der risiko for at blive overbelastet og udvikle stress. Når man som menneske er under pres, er det en helt almindelig reaktion, at blive urolig og begynde at tvivle på sig selv.

At få bugt med sin stress er ikke kun et spørgsmål om at lære at prioritere. Det er i høj grad et spørgsmål om at arbejde med krav og forventninger til sig selv. Når man overbelastes kommer man følelsesmæssigt ud af balance og mister fornemmelsen af sig selv. Så at arbejde med stress er også at arbejde med at genskabe forbindelsen til krop og sjæl.

Bacheloropgave og speciale
Store og afsluttende opgaver kan være uoverskuelige for nogen. Der er meget på spil. Det er nu det for alvor skal vise sig, om man nu også er i stand til at leve op til uddannelsens krav - eller det hele var én stor misforståelse. Der kan blive problemer med at overskue alt sit materiale og fastholde sit mål. Der kan opstå usikkerhed om man er på rette vej og processen kan føles ensom. Trækker det ud længe kan det blive pinligt at tale med andre om hvordan det går. Og jo længere tid der går, jo sværere bliver det at blive færdig.

Der er afsat timer til vejledning undervejs, men for de der har store vanskeligheder med at skrive, kan det efterhånden også blive svært at bruge sin vejleder. Det er pinligt ikke at have fået udarbejdet det man aftalte ved sidste vejledning. Angsten for at vejlederen skal finde niveauet for lavt titter frem. Vejlederen tager form af en dommer, mere end en sparringspartner. Man oplever derfor ikke, at man har lov til at stille krav til vejlederen og få den hjælp man reelt har brug for.

Når der opstår tvivl om, hvorvidt man er på det rette studie, kan det være fordi man har truffet et forkert valg, og faktisk ikke ønsker at være hvor man er. For nogen kan det være en meget stor beslutning at skulle vælge om. At acceptere at man tog fejl og være nødt til at træffe en ny beslutning, føles for nogen som et nederlag. Man føler det er for dårligt, og man skammer sig over,  at man ikke var i stand til at vælge rigtigt første gang.

Beslutningen om at gøre noget andet kan derfor være længe undervejs og vejen dertil kan være brolagt med følelser at uduelighed, opgivenhed og modløshed. Hvis det ikke skal være dette, som jeg troede, hvad så? Nogen stiller krav til sig selv om, at de skal vide hvad de så vil, før de må stoppe med det aktuelle. Frygten for ikke at finde det rigtige og komme igang igen lurer.

For andre er valget rigtigt, men tvivlen viser sig, fordi noget på studiet er anderledes end forventet, eller man selv ikke lever op til kravene på den måde man havde set for sig. Det kan handle om det faglige eller det sociale liv.

Nogen bliver bekymrede, når tvivlen melder sig, og opfatter det fejlagtigt som om noget er galt med een selv siden man kommer i tvivl.
Man glemmer at tvivlen hjælper een til at forholde sig til det man er igang med og stille sig kristisk overfor det. Faktisk kan det være nødvendigt at vælge det samme studie mange gange undervejs.