EkSAMENSANGST, STRESS, SKRIVEBLOKERING...
COACHING - TERAPI - HYPNOSE
Problemer som præstationsangst, stress, perfektionisme o.lign. kan gribe forstyrrende ind på forskellige områder af livet. På studiet kan det vise sig ved
at besværliggøre eller måske ligefrem forhindre læsning, opgaveskrivning, at bestå eksamener, at have et velfungerende socialt liv etc.
I mange tilfælde er det ikke så meget der skal til, for at igangsætte en proces der bryder med de mønstre, der fungerer dårligt, og til gengæld skabe mere fokus på og forstærke det, der fungerer godt.
Jeg anvender ofte hypnose i behandlingen af stress og angst, da det har vist sig at være en effektiv metode til hurtigere at nå de resultater der ønskes.
I mange tilfælde er det ikke så meget der skal til, for at igangsætte en proces der bryder med de mønstre, der fungerer dårligt, og til gengæld skabe mere fokus på og forstærke det, der fungerer godt.
Jeg anvender ofte hypnose i behandlingen af stress og angst, da det har vist sig at være en effektiv metode til hurtigere at nå de resultater der ønskes.
EKSAMENSANGST
Mange elever og studerende oplever at det er vanskeligt at gå til eksamen. Nogen oplever eksamensperioden som et rent helvede.
Meget af arbejdet med eksamensproblemer ligger uden for selve eksamenslokalet.
Det kan fx have stor betydning:
Alt dette, og meget andet, arbejder vi med i samtalerne.
Mange af de elever og studerende der kommer hos mig, har længe forsøgt at komme problemet til livs. Selv om det har bidt sig godt fast, er det ofte ikke så meget der skal til, før angsten kan bruges som springbræt til fornyet styrke og gå-på-mod.
Meget af arbejdet med eksamensproblemer ligger uden for selve eksamenslokalet.
Det kan fx have stor betydning:
- Hvordan du forbereder dig
- Hvordan du deltager i undervisningen
- Hvordan du strukturerer din læsning op til eksamen
- Hvordan du tænker om dig selv og dine faglige kompetencer
- Hvordan du tackler dine egne ambitioner
- Hvordan du behandler dig selv, når du er under pres
Alt dette, og meget andet, arbejder vi med i samtalerne.
Mange af de elever og studerende der kommer hos mig, har længe forsøgt at komme problemet til livs. Selv om det har bidt sig godt fast, er det ofte ikke så meget der skal til, før angsten kan bruges som springbræt til fornyet styrke og gå-på-mod.
STUDIESTRESS
Perioder på uddannelsen kan være ekstremt presset. Tiden er knap. Aflevering af skriftlige opgaver og eksamener er placeret med korte intervaller og falder ofte oveni hinanden – i nogle
tilfælde samtidig med undervisning i nyt pensum. Mængden af læsestof er stor.
Alt sammen kræver det et klart overblik, en god disponeringsevne, prioritering og evne til fravalg af læsestof, hvis man ikke skal knække nakken. Der er et konstant præstationskrav og en fortløbende og kontant afregning i form af karakterer.Samtidig kræver det balance på en knivsæg mellem studiet, som stiller krav man gerne vil indfri på den ene side, og det øvrige liv – relationer til familie, venner, kærester, fritidsinteresser, studiejob m.m. på den anden side.
Under sådanne betingelser er der risiko for at blive overbelastet og udvikle stress. Når man som menneske er under pres, er det en helt almindelig reaktion, at blive urolig og begynde at tvivle på sig selv.
At få bugt med sin stress er ikke kun et spørgsmål om at lære at prioritere. Det er i høj grad et spørgsmål om at arbejde med krav og forventninger til sig selv. Når man overbelastes kommer man følelsesmæssigt ud af balance og mister fornemmelsen af sig selv. Så at arbejde med stress er også at arbejde med at genskabe forbindelsen til krop og sjæl.
Alt sammen kræver det et klart overblik, en god disponeringsevne, prioritering og evne til fravalg af læsestof, hvis man ikke skal knække nakken. Der er et konstant præstationskrav og en fortløbende og kontant afregning i form af karakterer.Samtidig kræver det balance på en knivsæg mellem studiet, som stiller krav man gerne vil indfri på den ene side, og det øvrige liv – relationer til familie, venner, kærester, fritidsinteresser, studiejob m.m. på den anden side.
Under sådanne betingelser er der risiko for at blive overbelastet og udvikle stress. Når man som menneske er under pres, er det en helt almindelig reaktion, at blive urolig og begynde at tvivle på sig selv.
At få bugt med sin stress er ikke kun et spørgsmål om at lære at prioritere. Det er i høj grad et spørgsmål om at arbejde med krav og forventninger til sig selv. Når man overbelastes kommer man følelsesmæssigt ud af balance og mister fornemmelsen af sig selv. Så at arbejde med stress er også at arbejde med at genskabe forbindelsen til krop og sjæl.
SKRIVEBLOKERING
For nogen er det rigtig svært at komme igang med at skrive. Det kan virke uoverskueligt og umuligt at komme igennem en opgave og derfor svært at få taget hul på. Det kan gøre sig gældende både
ved større og mindre opgaver.
Der kan være mange forklaringer på, hvorfor man er nødt til at udskyde skriveprocessen, fx:
Man kan blive så fokuseret på niveauet af det færdige resultat at det kreative element i skriveprocessen helt forsvinder.
Når man så er kommet igang med at skrive, er det helt almindeligt at opleve kriser undervejs i processen. Der kan være tidspunkter hvor det hele ser sort ud. Intet passer sammen, sproget er dårligt og overvejelser om ikke at aflevere begynder at melde sig.
Nogen har oplevelsen af, at udlevere og afsløre sig selv i det skrevne og er flove over at andre skal læse det. Tænk hvis læseren finder det skrevne banalt. Man vil gerne frembringe noget - om ikke genialt- så i hvert fald noget særligt.
Bacheloropgave og specialeDer kan være mange forklaringer på, hvorfor man er nødt til at udskyde skriveprocessen, fx:
- jeg må først tilegne mig mere viden
- jeg må kunne se det hele tydeligt for mig, før jeg skriver
- den røde tråd skal være der fra begyndelsen
- det jeg skriver skal være velformuleret
Man kan blive så fokuseret på niveauet af det færdige resultat at det kreative element i skriveprocessen helt forsvinder.
Når man så er kommet igang med at skrive, er det helt almindeligt at opleve kriser undervejs i processen. Der kan være tidspunkter hvor det hele ser sort ud. Intet passer sammen, sproget er dårligt og overvejelser om ikke at aflevere begynder at melde sig.
Nogen har oplevelsen af, at udlevere og afsløre sig selv i det skrevne og er flove over at andre skal læse det. Tænk hvis læseren finder det skrevne banalt. Man vil gerne frembringe noget - om ikke genialt- så i hvert fald noget særligt.
Store og afsluttende opgaver kan være uoverskuelige for nogen. Der er meget på spil. Det er nu det for alvor skal vise sig, om man nu også er i stand til at leve op til uddannelsens krav - eller det hele var én stor misforståelse. Der kan blive problemer med at overskue alt sit materiale og fastholde sit mål. Der kan opstå usikkerhed om man er på rette vej og processen kan føles ensom. Trækker det ud længe kan det blive pinligt at tale med andre om hvordan det går. Og jo længere tid der går, jo sværere bliver det at blive færdig.
Der er afsat timer til vejledning undervejs, men for de der har store vanskeligheder med at skrive, kan det efterhånden også blive svært at bruge sin vejleder. Det er pinligt ikke at have fået udarbejdet det man aftalte ved sidste vejledning. Angsten for at vejlederen skal finde niveauet for lavt titter frem. Vejlederen tager form af en dommer, mere end en sparringspartner. Man oplever derfor ikke, at man har lov til at stille krav til vejlederen og få den hjælp man reelt har brug for.
STUDIETVIVL
Når der opstår tvivl om, hvorvidt man er på det rette studie, kan det være fordi man har truffet et forkert valg, og faktisk ikke ønsker at være hvor man er. For nogen kan det være en meget stor
beslutning at skulle vælge om. At acceptere at man tog fejl og være nødt til at træffe en ny beslutning, føles for nogen som et nederlag. Man føler det er for dårligt, og man skammer sig
over, at man ikke var i stand til at vælge rigtigt første gang.
Beslutningen om at gøre noget andet kan derfor være længe undervejs og vejen dertil kan være brolagt med følelser at uduelighed, opgivenhed og modløshed. Hvis det ikke skal være dette, som jeg troede, hvad så? Nogen stiller krav til sig selv om, at de skal vide hvad de så vil, før de må stoppe med det aktuelle. Frygten for ikke at finde det rigtige og komme igang igen lurer.
For andre er valget rigtigt, men tvivlen viser sig, fordi noget på studiet er anderledes end forventet, eller man selv ikke lever op til kravene på den måde man havde set for sig. Det kan handle om det faglige eller det sociale liv.
Nogen bliver bekymrede, når tvivlen melder sig, og opfatter det fejlagtigt som om noget er galt med een selv siden man kommer i tvivl.
Man glemmer at tvivlen hjælper een til at forholde sig til det man er igang med og stille sig kristisk overfor det. Faktisk kan det være nødvendigt at vælge det samme studie mange gange undervejs.
Beslutningen om at gøre noget andet kan derfor være længe undervejs og vejen dertil kan være brolagt med følelser at uduelighed, opgivenhed og modløshed. Hvis det ikke skal være dette, som jeg troede, hvad så? Nogen stiller krav til sig selv om, at de skal vide hvad de så vil, før de må stoppe med det aktuelle. Frygten for ikke at finde det rigtige og komme igang igen lurer.
For andre er valget rigtigt, men tvivlen viser sig, fordi noget på studiet er anderledes end forventet, eller man selv ikke lever op til kravene på den måde man havde set for sig. Det kan handle om det faglige eller det sociale liv.
Nogen bliver bekymrede, når tvivlen melder sig, og opfatter det fejlagtigt som om noget er galt med een selv siden man kommer i tvivl.
Man glemmer at tvivlen hjælper een til at forholde sig til det man er igang med og stille sig kristisk overfor det. Faktisk kan det være nødvendigt at vælge det samme studie mange gange undervejs.
DET SOCIALE LIV
Det kan være svært for nogen studerende, at få det sociale liv på uddannelsen til at fungere. Måske føler man sig genert og usikker i samværet med mange mennesker. For nogen føles det
anstrengende at skulle "small-talke", når man mest af alt har lyst til at holde sig for sig selv og bare koncentrere sig om det faglige. Man kan føle sig anderledes og "udenfor" og ikke have
noget at sige til de andre.
Nogen der almindeligvis finder det let at være sammen med andre, kan i en svær periode pludselig opleve at det kan blive vanskeligt. Det kan være man har personlige problemer, der gør at man ikke har det sædvanlige overskud, og man isolerer sig mere end man plejer.
Der er ikke noget galt med at trække sig fra socialt samvær hvis man ikke orker det - tværtimod. Man skal dog være opmærksom på, hvis det bliver et mønster der gentager sig. Et mønster der skaber en negativ spiral, hvor større isolation skaber større tristhed og omvendt- en spiral der er svær at få vendt igen.
Nogen der almindeligvis finder det let at være sammen med andre, kan i en svær periode pludselig opleve at det kan blive vanskeligt. Det kan være man har personlige problemer, der gør at man ikke har det sædvanlige overskud, og man isolerer sig mere end man plejer.
Der er ikke noget galt med at trække sig fra socialt samvær hvis man ikke orker det - tværtimod. Man skal dog være opmærksom på, hvis det bliver et mønster der gentager sig. Et mønster der skaber en negativ spiral, hvor større isolation skaber større tristhed og omvendt- en spiral der er svær at få vendt igen.
- Nana Storm
NANA STORM
Jeg har mange års erfaring i at arbejde med elever og studerendes personlige og studierelaterede problemstillinger.
Jeg arbejder med elever i folkeskolens ældste klasser, gymnasieelever, og elever ved andre ungdomsuddannelser samt studerende ved videregående uddannelser.
Jeg arbejder med elever i folkeskolens ældste klasser, gymnasieelever, og elever ved andre ungdomsuddannelser samt studerende ved videregående uddannelser.
Støtte i forbindelse med SU og revalidering
Jeg yder rådgivning om, og/eller udarbejder ansøgninger om ekstra SU pga. sygdom, SU handicaptillæg og revalidering.
Kontakt
EKSAMENSANGST
Jeg arbejder med forskellige indgangsvinkler og metoder alt efter problemets karakter og de ressourcer den enkelte har til rådighed.
Jeg arbejder både individuelt og med grupper.
Jeg arbejder både individuelt og med grupper.
FYSISKE TEGN PÅ STRESS
- Hovedpine, hjertebanken,
- Forhøjet blodtryk, svimmelhed
- Uro i kroppen, trykken for brystet
- Spændinger i kroppen
- Søvnløshed
- Hyppige infektioner
- Forværring af kronisk sygdom
ADFÆRDSMÆSSIGE TEGN PÅ STRESS
- Øget/mindsket indtagelse af mad
- Øget indtagelse af alkohol
- Humørsvingninger
- Nervøs, impulsiv, rastløs
- Manglende lyst til socialt samvær
- Nedsat præstationsniveau
- Konflikter
- Ustabil
FØLELSESMÆSSIGE TEGN PÅ STRESS
- Ængstelig / nervøs
- Føler sig truet / sårbar
- Skyldfølelse
- Utilstrækkelighedsfølelse
- Følelse af ensomhed
- Agression
- Irritabel
- Rastløs
- Træthed
- Tristhed/ depression
SKRIVEBLOKERING
For nogen er tanken om at skulle præstere noget som andre skal læse, så provokerende at det fremkalder en egentlig blokering.
En skriveblokering vil ofte være ledsaget af følelser af uduelighed og utilstrækkelighed og angst for om man nogensinde kommer videre i sit liv.
En skriveblokering vil ofte være ledsaget af følelser af uduelighed og utilstrækkelighed og angst for om man nogensinde kommer videre i sit liv.
AT BRYDE MØNSTRE
Jeg har god erfaring med at hjælpe studerende med at bryde det negative mønster og komme i gang med eller genoptage skrivningen.
Det handler om at genvinde troen på at det kan lade sig gøre. Der kan være brug for afklaring og tilrettelæggelse af de rette rammer for arbejdet.
I nogen tilfælde er der behov for synliggørelse af de konflikter og temaer fra det øvrige liv, som stiller sig på tværs, før man kan komme videre.
Det handler om at genvinde troen på at det kan lade sig gøre. Der kan være brug for afklaring og tilrettelæggelse af de rette rammer for arbejdet.
I nogen tilfælde er der behov for synliggørelse af de konflikter og temaer fra det øvrige liv, som stiller sig på tværs, før man kan komme videre.
NÅR TOGET ER KØRT
Nogen har vanskeligt ved at trække i nødbremsen og stå af, selv om de mærker at de er på vej i en forkert retning. Mange opfatter, at det at træffe rigtige valg, er et udtryk for at have styr
på sit liv og vide, hvad man vil - hvilket er noget der sættes højt i vores kultur.
Det kræver mod at vælge om.
Det kræver mod at vælge om.
DET SOCIALE LIV
Nogen har vanskeligt ved at trække i nødbremsen og stå af, selv om de mærker at de er på vej i en forkert retning. Mange opfatter, at det at træffe rigtige valg, er et udtryk for at have styr
på sit liv og vide, hvad man vil - hvilket er noget der sættes højt i vores kultur.
Det kræver mod at vælge om.
Det kræver mod at vælge om.

