SOCIAL TILBAGEHOLDENHED

Nogle mennesker har det svært med at være sammen med andre på fx studium eller arbejdsplads - og har måske også svært ved at være sammen med andre i andre sammenhænge.

Nogle oplever, at de er "sig selv". når de føler sig trygge, og nærmest bliver en helt "anden", når de skal være sammen med andre. De føler sig ensomme, når der ikke kan være en kontakt, men synes, det er svært at overvinde sig selv og turde have den.
Det kan være vældigt anstrengende og udmattende med disse problemer, og det kan også få helt konkrete studie- eller arbejdsmæssige konsekvenser. Det kan fx være svært at arbejde i grupper, at holde oplæg eller sige sit navn i en runde. Det kan også være svært at deltage i kurser eller konferencer - eller at stille spørgsmål.

For nogle er det pauserne, der er det sværeste. De ved ikke, hvor de skal gøre af sig selv, hvem de skal kontakte, eller hvad de skal sige. De overvejer og censurerer og bedømmer konstant sig selv, så det næsten er umuligt at slappe af og bare snakke og have kontakt. Når studie- eller arbejdsdagen er ovre, gentages dagens "scener" og man kommenterer i sit indre sig selv på en selvbebrejdende og negativ måde.
Man er typisk meget fokuseret på, hvad andre tænker om een. Ofte er forestillingerne om det overdrevne og negative.

Man kan være bange for at rødme, stamme, gå i stå eller sige noget sludder. Man kan også være bange for både at få for lidt og for megen opmærksomhed fra andre, og man kan være bange for at "tabe ansigt".

Når man holder sig tilbage, får man ikke erfaring i at kommunikere med andre, og det er nødvendigt, hvis man vil ændre på sine mønstre og adfærd.
For nogle er det svært at komme i gang selv - og at holde modet oppe i processen. Der kan være god mening i at få hjælp til at være vedholdende i forhold til, at få udfoldet sig selv i samspillet med andre.
 
I Ereste har vi erfaring med at arbejde med disse problemer - både i form af individuelle samtaler og gruppetilbud.

STILLE PIGER - OG DRENGE

Skyhed eller generthed har nogle kendt til fra de var børn - for andre opstår problemet senere i livet.

Send mail eller ring til os, hvis du er interesseret i en samtale

Nana Storm,
mail@nanastorm.dk
Tlf:: 28 92 77 39

Ellen Hansen,
mail@ellenhansen.dk
Tlf.: 20 98 78 79

Anne Mogensen,
mail@annemogensen.dk
Tlf.: 35 26 38 34

BOG OM SOCIAL FOBI

ANNA KÅVER:  Socialfobi.
Frygt for andres kritiske iagttagelse.
Hans Reitzels Forlag, 2003.

Denne bog er letlæst. Den beskriver problemet og behandlingsmuligheder.

VENTILEN

Ventilen er en  frivillig organisation, der har mødesteder for stille og ensomme unge mellem 15 og 25 år.